Find hjemmeskoene frem

Find hjemmeskoene frem

Ifølge kalenderen er det i den grad blevet tid til at lege indenfor. Men selvom børnene nu hellere vil lege indenfor, er det vigtigt, at de har et par hjemmesko til at hoppe i, når vejret virkelig viser sig fra sin kolde side..

Leg på kolde gulve

Det dejlige ved opfindelsen af hjemmesko (og især til børn) er, at de sagtens kan lege rundt på det kolde stuegulv uden at komme til at fryse. Jeg ved i hvert fald af erfaring, at mine børn bliver mindre syge i vinterhalvåret, når de bruger deres hjemmesko årstiden over. Det giver altså en del mere overskud i hverdagen. Desuden slipper man også snottede næser og (ulækkert) snotpapir over hele stuegulvet – jeg siger jer, det er en lettelse at slippe for.

Desuden hygger mine børn derhjemme sig også med at have dem på til morgenbordet i weekenderne – de forbinder det med hygge i familien. Dertil tror jeg så også, at de nyder varmen fra deres hjemmesko; vi kender det jo godt selv. Varme fødder er det mest behagelige, og giver en lyst til lidt mere hygge under dynen eller på sofaen.

Gå efter kvalitet

Som alt andet er det ikke nogen hemmelighed, at kvalitet går forud for kvantitet. For jeg må da ærligt indrømme, at jeg sidste vinter gik lidt for meget på kompromis på prisen grundet deres vokseværk. Det skulle jeg ikke have gjort.. Der gik ikke mange uger, før de var gået op i syningerne, og jeg derfor var på den igen, og hurtigt måtte finde en løsning. Løsningen blev Stylepit, da jeg ved fra mine veninder, at de har hjemmesko i god kvalitet til en god pris – så selvom de er i voksealderen, er det pengene værd.