Frisk luft er helse for alle – både voksne og børn. Når du tager dit barn med på tur i det fri, er der en masse spændende at se på og snakke om. En bil på vejen, et træ, der svajer i vinden, eller en hund, der bliver luftet. Dit barn vil elske dig for at tage det med på tur, og der er masser af nærvær i selv en kort gåtur. Hvor hen er mindre vigtigt. Måden, I er sammen på, er det afgørende.
Hjælp til de små trætte ben
Har du et mindre barn på under tre år, er det altid en god idé at have en praktisk klapvogn med på turen. Hvis dit barn gerne vil gå selv, så lad det endelig. Men er det tid til en pause, er det rart for både mor og barn at have en klapvogn ved hånden. Er dit barn så lille, at det stadig sover midt på dagen, så er en barnevogn også altid god at have med. Der kan dit barn også få en velfortjent pause, når de små ben og fødder bliver trætte – eller verdenen bliver for overvældende.
Tal om de ting, I møder
Verden er forunderlig set med små børneøjne, og der skal meget lidt til for at fornøje dit barn. Du behøver ikke tage i Leos Legeland eller i Fårup Sommerland for at hygge dig med dit barn. En lille tur på legeplads eller en gåtur i skoven kan have mindst lige så stor værdi for dit barn. Snak om de ting, som I møder på jeres vej, og styrk dit barns sprog. En syngende fugl eller bladenes rislen i vinden skærper dit barns opmærksomhed, og du kan hjælpe det med at forstå, hvor lyden kommer fra.
Lad telefonen ligge i tasken
Der er ikke noget, der kan ødelægge nærvær mellem dig og dit barn, som en telefon, der brummer konstant. Gør dig selv og dit barn den tjeneste at lade telefonen ligge i tasken, når I er på tur sammen. Det giver jer meget mere kvalitetstid – og mon ikke den, der skriver eller ringer til dig, kan vente med at høre fra dig, til du ikke længere er ude på tur med dit barn?