Regnen er begyndt at sile ned ovenfra. Men, det sætter ikke en stopper for dine børns lyst til at lege udenfor. Tværtimod. Det er derfor også blevet tid til igen at finde pengepungen frem, for at købe nye gummistøvler til børnene. Hvis du er obs på følgende, vil du kun skulle af sted en enkelt gang..
Sådan vælger du ordentlige gummistøvler
1. Det første du skal gå efter, er gummistøvler, som er laver i naturgummi. Naturgummi kan nemlig formstøbes, så støvlen får en facon, der passer fantastisk til foden, og samtidig holder til det omskiftelige vejr.
2. Kig efter en gummistøvle, som sidder fast om barnets hæl – så kan barnet lettere holde gummistøvlen på.
3. Sørg for at lægge mærke til gummistøvlens bredde. Hvis ikke du selv har bidt mærke i det, fås gummistøvler i forskellige bredder, alt efter hvilket mærke man vælger. Du bliver derfor nødt til at have dine børn eller dit barn med, når der skal købes nye gummistøvler. For bliver gummistøvlen for bred, vil barnet ikke kunne holde den på foden.
4. Vælg endelig også gerne en støvle, hvor der er plads nok til en ekstra tyk sok, som kan holde fødderne varme, selvom det er koldt og regnfuldt – de er jo ikke ligefrem særlig isolerende, og det kan derfor blive en meget kold omgang, hvis ikke der er plads til en tyk sok.
5. Slutteligt er det en rigtig god ide at være opmærksom på længden af gummistøvlens skaft. Små børn kan jo som bekendt godt have korte underben, og der er ikke noget værre for dem end en støvle, der rammer lige i knæhasen.
Jeg håber, disse gode råd var nyttige, og at du kan bruge dem, når du skal ud og købe gummistøvler.
Billede: BONGURI